Med optagelsen på listen over UNESCO kultur- og naturarv blev Vandforsyningssystemet Oberharzer Wasserwirtschaft hædret som et af de største præindustrielle energiforsyningssystemer i verden.
Cisterciensermunke fra klosteret Walkenried konstruerede de første damme og grøfter i begyndelsen af det 13. århundrede, hvorefter de konstant blev udvidet af minearbejdere i de efterfølgende århundreder. Vandforsyningssystemet Oberharzer Wasserwirtschaft var den eneste energikilde til minedriften i øvre Harzen fra middelalderen til industrialderen. Da der ikke var nogle floder eller vandløb på plateauet, samlede minearbejderne vand i reservoirer ved hjælp af en række grøftesystemer, der strakte sig over flere kilometer. Derfra blev vandet dirigeret videre til minerne og smeltehytterne, hvor det drev utallige vandhjul over og under jorden. Minearbejderne fik på den måde energi til at pumpe nedsivningsvand ud af minerne, drive smeltehytterne og transportere materialer.
Minedriftens tekniske udvikling i øvre Harzen var banebrydende i Europa. UNESCO-verdensarvsstedet omfatter 107 historiske damme, 310 kilometers grøfter og 31 kilometers vandløb. Langs grøfterne er der gang- og vandrestier med en meget lav gradient, som kan udforskes uden besværlig klatring og giver, som en slags belønning, en fantastisk udsigt over øvre Harzen. Udover det gotiske cistercienserkloster Walkenried inkluderer verdensarvsstedet også bjergværket Grube Samson fra det 16. århundrede og tre små mineskakter fra det 19. århundrede.
