Bygherren af Skt. Michaelis-kirke i Hildesheim er ingen ringere end biskop Bernward, der blev helgenkåret i 1192 og var kejser Otto 3.s lærer. Som tak for sin tjeneste modtog Bernward en stump af det hellige kors. Til ære for den dyrebare relikvie blev der fra 1010 til 1022 skabt et centralt værk inden for middelalderlig arkitektur, som i dag hører til UNESCO kulturarv, ligesom Skt. Maria domkirken i Hildesheim fra 1046 med den tusindårige rosenstok. Kirken er et vigtigt eksempel på pre-romansk arkitektur. Basilikaens grundplan med 2 apsisser imponerer med sin strenge symmetri, og udformningen af kirkeskibet, der præges af vekslen mellem tykke og tynde søjler, er en af de mest succesfulde opfindelser inden for den ottonske og romanske arkitektur.
I øvrigt: Ifølge legenden fik en blind pige sit syn tilbage ved Bernwards grav i krypten i Skt. Michaelis-kirke.
Skt. Michaelis-kirken er blevet redesignet flere gange gennem århundreder, både arkitektonisk og indretningsmæssigt. Pragtstykket inde i kirken er det malede træloft, der forestiller Jesseboom, stamtræet af Kristi. Det flade loft, der er unikt i Tyskland, blev lavet i starten af det 13. århundrede og giver et fascinerende indblik i romanske monumentale malerier. Det samlede indtryk af interiøret (i dag) er især kendetegnet ved lyset, der kommer ind fra alle sider. Her har korets vinduer i øst og vest stor betydning.
I 1945 blev kirken fuldstændig ødelagt af et luftangreb. Rekonstruktionen af Skt. Michaelis-kirken efter det originale ottonske design blev afsluttet med kirkens indvielse i 1960. I dag er Skt. Michaelis-kirken en af tre simultankirker i Niedersachsen og deles af protestantiske og katolske kristne. Siden 1985 har den, sammen med Skt. Maria domkirken i Hildesheim, hørt til UNESCO kulturarv.
