En af Niedersachsens nationalretter er baseret på en populær vintergrøntsag. Ingen andre steder i Tyskland bliver der dyrket lige så meget grønkål som her. Især i Oldenburg-regionen, men også i Braunschweig-regionen, i Mittelweser-regionen og ude ved kysten er den en fast del af menukortet.
Mens asparges først titter op af jorden om foråret, trodser grønkålen vinterens vind og minusgrader. Og det er ovenikøbet den første frost, der sikrer, at grøntkålen producerer sukker og får sin milde smag.
En ægte superfood, der forsyner os med masser af C-, A- og E-vitamin, protein og folinsyre i vintermånederne, hvor udbuddet af grøntsager ikke er så stort. Grønkål er også rig på mineraler såsom jern og calcium.
I Niedersachsen er grønkål mere end bare en superfood, det er en kulturel ting. En aftale om at tage ud at spise grønlangkål sammen begynder som regel før selve restaurantbesøget: Man mødes til en gåtur og har gerne en trækvogn med, som også altid indeholder noget godt at drikke. Ofte bliver der spillet forskellige spil, f.eks. Boßeln. Og så sker det ellers helt automatisk: Man bliver sulten efter grønlangkål. Og så er det bare om at komme hurtigt afsted til den varme restaurant. Dampende varm grønlangkål, serveret med den karakteristiske krydrede pølse og kartofler – sådan kan folk i Niedersachsen bedst lide at tilbringe vinteren. Og så en lille dans, for de fleste grønkålsarrangementer slutter ikke med den sidste bid, men varer til langt ud på natten på dansegulvet.
Men hvad er dens rigtige navn? Grønkål? Brunkål eller kruskål? Denne grøntsag har faktisk flere navne. Denne underart af kål omfatter mere end 20 forskellige sorter. Nogen bliver over to meter høje og i gamle dage synes friserne, at de mindede om palmer, hvilket er grunden til, at denne sort har fået navnet frisisk palme. Andre har brunlilla blade og fik navnet brunkål. Men uanset, hvad vi kalder den, så hører grønkål lige så tæt sammen med Niedersachsen som hesten og Niedersachsens delstatsflag.
