Pietzmoor er den største sammenhængende hede på Lüneburger Heide. Bomuldsgræs. Store områder med vand. Blå hedefrøer. Guldsmede. Døde træer rager op i luften. Lange gangbroer. Heden kommer meget tæt på.

Parkeringspladsen Schäferhof ligger i udkanten af Pietzmoor. Hvis du vil ud på heden så hurtigt som muligt, skal du bare gå ligeud til Pietzmoorsteg. Heideschleife drejer dog til højre efter 300 meter. Den har også til formål at åbne op for en mindre kendt del af heden.

Frodige grønne enge hele vejen rundt, afgrænset af træ- og buskrygge, som giver variation og et levested for mange fugle og insekter. Der er en lille dam på hedestien. Idyllisk sted på bredden. Et kort pusterum. Hold øje med ænderne. Tæt på den næste jernbaneoverskæring drejer Heideschleife til venstre. Nu nærmer vi os endelig heden. Jorden bliver blødere og stedvis sumpet. Der kommer flere og flere tuer af siv på engene. Døde træer. Så gangbroen og ud på heden. Små vandhuller til venstre. Kattegræs. Spredte lyngbuske.

Gangbroen synes at ligge midt i det mørke, sumpede vand. Himmel og skyer spejler sig i den glatte overflade. Fireplettede guldsmede. Sommerfugle. Flydende græsøer i forskellige størrelser. Tilflugtssted for vandfugle. Tørvemos på bredden og i vandet. Stubbe af døde træer. Soldug og pindsvineknop. Med lidt held kan man få øje på hedefrøerne, som bliver blå om foråret.

Gåturen på boardwalken er uendelig og åbner op for hele mosen. Skiftende vandområder til højre og venstre, store og små. Heden vokser stadig. De blokerede afløb dæmmer op for regnvandet. Efter næsten 500 meter drejer gangbroen til venstre. Jorden bliver mere fast. Enkelte lyngbuske, små fyrretræer, birketræer. Var det bare en hugorm? Det er meget muligt. På venstre side er der flere næsten regelmæssige vandhuller. Tidligere tørvemoser. Selv efter 50 års renaturering er de stadig tydeligt genkendelige med deres rektangulære form.

Gangbroen er over 1 kilometer lang. De dybe vandområder er ved at forsvinde, og der er isolerede søer med stående vand. Tegn på den voksende højmose. Fyrretræer og birketræer står stadig højt. Endelig når man frem til skovstien, som også fungerer som en dæmning, der forhindrer vandet i at strømme mod øst. Til venstre er der endnu et par reflekterende vandhuller. I den nordlige ende af Pietzmoor ligger et lille hedeområde. Stien bugter sig gennem hede og græsland tilbage til Schäferhofs parkeringsplads.

Længde: 6,3 km

Varighed: 1,5 time