Kloster Schinna

I 1148 grundlagde grev von Hallermund et benediktinerkloster på sine godser til venstre for Weser i grevskabet Hoya. Biskoppen af Minden stadfæstede klosteret i 1155 og betroede det Sankt Vitus' beskyttelse. I 1528 måtte klosteret under massivt pres fra greverne af Hoya opgive kontrollen med sin ejendom og tog fra da af ikke længere imod novicer.

I 1560 lod grev Erich von Hoya den gamle klosterkirke rive ned for at bruge stenene til at udvide sit slot i Stolzenau. Han fik derefter bygget en bindingsværkskirke som forsoning, hvor menigheden holdt gudstjeneste i over 300 år. Den er stadig bevaret sammen med store dele af de tidligere klosterbygninger og er ligesom dem en fredet bygning. Syd- og vestfløjens ydermure er stadig bevaret. De tidligere vinduer i klosteret med udsigt til den indre gård er muret til, men findes stadig i deres gamle form. Det gamle kloster eksisterer også stadig. Bindingsværkskirken, som blev bygget i 1539/1540, blev oprindeligt bygget som en nødkirke og senere brugt som stald. Som følge heraf er de værdifulde vægmalerier indeni blevet bevaret. Det udskårne alter fra den første klosterkirke findes nu i Sankt Vitus Kirke i Schinna.

Efter den sidste abbeds død blev klosterets jord forvaltet af forskellige forpagtere. I 1876 blev der dannet et separat statsdomæne af den tidligere klostergård, som blev forpagtet ud, og der blev bygget et nyt forpagterhus. Alt i alt er det et monument af overregional betydning og et vigtigt centrum for landsbylivet i Schinna-distriktet. Benediktinerklosteret blev nævnt første gang for 860 år siden, og en række detaljer har overlevet århundrederne. Aftaler om guidede ture kan arrangeres individuelt.

Par kan blive borgerligt viet her i en festlig atmosfære under vægmalerier, der er gennemsyret af historie. Kirken har plads til op til 60 personer. En champagnereception på klosterområdet og medbragt musik er også muligt (information: Samtgemeinde Mittelweser's registerkontor, tlf. 05761-705212).