Friedenssaal im Rathaus

Fredssalen i det historiske rådhus i Osnabrück er et af de to steder, hvor Den Westfalske Fred blev indgået. Sammen med Münster blev fredstraktaterne, der afsluttede Trediveårskrigen, underskrevet her. Det markerede også afslutningen på Hollands firsårige uafhængighedskrig.

Trediveårskrigen

Trediveårskrigen begyndte oprindeligt i 1618 med Defenestrationen af Prag som en religiøs konflikt mellem katolikker og protestanter. Men den eskalerede hurtigt til en politisk og militær konflikt i det tysk-romerske rige og i hele Europa. Det anslås, at seks millioner mennesker blev ofre for plyndring, lidelse, mord og ødelæggelse. Dertil kom epidemier og sygdomme, som f.eks. pesten i 1635. Efterkrigsårene var præget af konsekvenserne af økonomisk tilbagegang og tab af kulturel udvikling, bl.a. på grund af en voldsom affolkning. Denne ekstremt dyre krig, som var præget af store tab, fik til sidst de stridende parter til at tænke sig om og arbejde hen imod en diplomatisk fredsløsning.

Den Westfalske Fred

I 1643 begyndte fredskongressen derfor i de to westfalske byer Münster og Osnabrück. De to byers nærhed og deres endnu ikke ødelagte infrastruktur sikrede ikke kun en hurtig informationsudveksling, men sørgede også for indkvartering og forsyninger til udsendingene og deres følge. Osnabrück, som var overvejende protestantisk, blev valgt som forhandlingscenter for svenskerne, kejserens udsendinge og de protestantiske kejserlige stænder, mens Frankrigs, kejserens og de katolske kejserlige stænders udsendinge mødtes i den katolske by Münster. De langvarige forhandlinger, som ofte var truet af sammenbrud, blev højtideligt beseglet i Osnabrück den 6. august 1648 mellem Sverige, rigsstænderne og kejseren med det såkaldte Osnabrück-håndtryk. Fredstraktaterne blev underskrevet den 24. oktober 1648 i Münster, og den 25. oktober blev fredsaftalen så proklameret fra trappen til rådhuset i Osnabrück.

En rekord i diplomati

Den Westfalske Fred anses for at være en enestående begivenhed i tysk og europæisk historie, da den lagde det første grundlag for et forenet Europa. Aldrig før var en krig blevet afsluttet gennem diplomati. Siden april 2015 har Osnabrück Rådhus og Münster Rådhus derfor fået tildelt det europæiske kulturarvsmærke. Europa-Kommissionen tildeler dette mærke til steder, som har en særlig betydning for Europas historie.

Sendemandsportrætterne

Væggene i fredssalen i rådhuset, som stod færdig i 1512, er udsmykket med portrætterne af 42 europæiske sendemænd til fredskongressen og portrætterne af de daværende herskere over de stridende parter - dronning Christina af Sverige, kong Ludvig XIV af Frankrig og den tysk-romerske kejser. Den berømte flamske maler Anselm van Hulle fik til opgave at male dem i 1648. I 1886 blev de næsten erstattet af historiemalerier i stort format, da de ikke længere var i overensstemmelse med tidens smag. Under portrætterne og vinduerne er egetræspanelet dekoreret med udskæringer, som kombinerer gotiske mønstre med motiver fra den tidlige renæssance.

Privilegieskrindene og lysekronen

De såkaldte privilegieskrin er indfældet i murværket mellem vinduerne. De fungerede som vægskabe for de store hospitaler i Osnabrück, bl.a. til opbevaring af vigtige dokumenter som stiftelsesdokumenter og recepter. De er udsmykket med figurative og ornamentale udskæringer fra Osnabrück-mesterens værksted. Vægskabene med almindelige døre kunne lejes af borgerne som en slags bankboks til deres værdigenstande. Rummets midtpunkt er en smedejernskrone fra det 16. århundrede. Dens tre niveauer forestiller paradiset (i form af Adam og Eva og kundskabens træ), himmelhvælvingen med sol, måne og stjerner samt Maria med Jesusbarnet og tre repræsentanter for stænderne (fortolket som de nærende, forsvarende og undervisende stænder). Naturalistisk formede liljer med volutlignende snoede lysestager veksler på bøjlen, kun afbrudt en enkelt gang af et rundt skjold med byens våbenskjold. Rensdyrgeviret fra et seksogtredivepunkts gevir blev tilføjet senere. Dronning Christina af Sverige forærede den til byen Osnabrück i forbindelse med fredsslutningen.

Fredshallen i det 20. århundrede

I løbet af tiden gennemgik fredshallen gentagne strukturelle ændringer (kakkelovn, beklædning af loftsbjælkerne, hvidkalkning af vægmalerierne). Heldigvis undslap inventaret bomberne under Anden Verdenskrig ved at blive flyttet i tide, så Friedenssaal kunne genåbnes højtideligt i 1948 på 300-årsdagen for freden. I 1987 blev parketgulvet og det midlertidige kassetteloft erstattet af de nuværende sandstensfliser og loftsbjælker lavet af 200 år gammelt flodtræ. I 1998, i anledning af 350-året for Den Westfalske Fred, var Fredssalen rammen om en ceremoniel sammenkomst af 20 dronninger, konger og statsoverhoveder fra de tidligere krigsførende parter, herunder dronning Beatrix af Holland, kong Carl XVI Gustaf af Sverige, kong Juan Carlos I af Spanien og den daværende tyske præsident Roman Herzog. Besøgende kan skrive sig ind i Den Gyldne Bog, som er udstillet i Fredssalen.

Traditionen med Håndgiftdagen

En særlig tradition er Håndgiftdagen, som finder sted i Fredssalen hvert år dagen efter nytår. Den går tilbage til en tradition i Osnabrücks byforfatning, "Sate", fra 1348, hvor vælgerne til byrådsvalget tog hinanden i hånden som tegn på deres ærefulde hensigter. Borgerne blev af byskriveren opfordret til at gå til rådhuset den dag for at vælge rådsmedlemmer, når klokken ringede. De, der ikke var til stede, blev truet med en bøde. Så snart valget var overstået, ringede klokkerne fra den nærliggende Mariakirke. Handgift Day har stadig en særlig betydning i dag. Byens overhoved taler om fremtidsudsigter, og alle involverede udtrykker deres vilje til at forpligte sig over for byen ved at tage hinanden i hånden.

Rådhusets øvrige attraktioner

Ud over fredssalen og en model af byen Osnabrück fra 1633 kan besøgende også se skatkammeret, hvor rådssølvet, mønter, stempler, den ældste skyttekæde og vigtige dokumenter opbevares.