Dom St. Peter

På pladsen foran domkirken står den senromanske Sankt Petrus-domkirke, den romersk-katolske katedral i bispedømmet Osnabrück. Den første kirke blev opført allerede i år 785 af den frankiske konge og senere kejser Karl den Store. Han havde allerede fem år forinden grundlagt en missionsstation ved Hasefurt og dermed lagt grundstenen til byen Osnabrück. Omkring år 800 blev bispedømmet Osnabrück grundlagt. Dens nuværende udseende skyldes hovedsageligt biskop Adolf von Tecklenburgs byggeaktiviteter i det 13. århundrede.

Arkitektoniske særtræk

De tre tårne, der er af forskellig størrelse, er iøjnefaldende. Under reformationen blev det sydlige tårn fra 1509 til 1544 genopbygget i gotisk stil med materialer fra det tidligere nedrevne tårn. Baggrunden var bl.a. de højere kirketårne ved St. Katharinen og St. Marien. Den katolske gejstlighed ønskede ikke, at domkirkens tårnhøjde skulle være mindre end disse. En anden særlighed er rosetten over vestportalen, der er indbygget i facaden i overgangen fra romansk til gotisk stil. Den sørger for lysindfald i kirkebygningen og tager træk fra begge byggestilarter op. Således fremstår den gotisk udefra, mens den inde i katedralen fremstår romansk.
Kuppelhvælvet (spidsbuehvælvet) i midterdelen af det treskibede langhus er lige så højt som de søjler, der bærer det. I sit sammenhængende system omfatter katedralen i alt 15 joche (afstande mellem søjlerne). Mens langhusets hvælvinger er mere spidsbuede og svarer til gotikken, har ydervæggene de for romansk stil typiske rundbuede dør- og vinduesåbninger. Bygningen er knap 100 meter lang, selvom den ved første øjekast slet ikke ser sådan ud. Den romanske arkitekturens arkitekter var klar over dette og forhindrede den optiske forkortelse ved hjælp af uregelmæssigheder på siderne og et hvælv, der bliver stadig stejlere og højere.

Katedralen gennemgik senere ombygninger i det 17. og 18. århundrede, da de gotiske tårnhætter blev erstattet af barokke tårnhætter. Alexander Behnes, der fra 1882 til 1910 var ansvarlig for bevarelsen af katedralen, foretog yderligere tilbygninger og ombygninger. Under bombeangrebet på Osnabrück den 13. september 1944 blev domkirkens tag samt de barokke tårnhætter og tilbygninger ødelagt. Ved genopbygningen fik tårnene deres nuværende pyramidetage, som understreger domkirkens romanske karakter.

Særlige udsmykningsgenstande i domkirken

Til domkirkens historiske udsmykning hører bl.a. højalteret og korstolene, der er udført af billedhuggeren Heinrich Seling fra Osnabrück i årene 1894-1905. Derudover findes der bl.a. apostelfigurerne fra det 16. århundrede på søjlerne i midtskibet samt prædikestolen af rødligt farvet kunstmarmor fra 1752, som er et af de få bevarede værker fra rokokotiden.

Det monumentale triumfkors fra omkring 1230 fremstår imponerende. Med en korpus-højde på 3,85 meter er det det største kors af sin art i hele Tyskland. Det er nu næsten 800 år gammelt og er dermed også et af domkirkens ældste udsmykningsgenstande. Som det var sædvanligt dengang, indeholder også denne Jesusfigur af egetræ en relikvie i hovedet. Jesusfigurens fødder er hver for sig fastgjort til korset med to søm. Dette afspejler den middelalderlige, romanske opfattelse af korsfæstelsesscenen. I den senere gotik blev begge fødder som regel blot krydset og fastgjort til korset med et enkelt søm.

Det bronzefarvede døbefont (også kaldet »Fünte« = kilde) i romansk stil stammer fra omkring år 1225 og blev brugt til ritualet med helkropsdåb. Til dette formål måtte de døbte nedsænkes helt ned i kummeren. Tidligere placerede man de dertil anvendte Fünten så langt væk fra alteret som muligt, da de, der skulle døbes, endnu ikke var døbt og derfor helst ikke eller kun i begrænset omfang skulle betræde kirken. Desuden blev disse Fünten opvarmet: Uden for kirken tændte man et lille bål, lagde sten i det og opvarmede derefter karrene med disse.

Katedralen har to orgler: det nuværende hovedorgel stammer fra 2003 og har 53 registre. Derudover findes der et lille kororgel i det nordlige tværskib.

Diocesanmuseet

Lige ved siden af domkirken ligger Domskat- og Diøcesanmuseet, der blev grundlagt i 1918, på et udstillingsareal på 500 m². I en permanent udstilling vises her genstande fra over 1000 års bispedømmeshistorie. Heriblandt findes foruden domskatten relikvierne fra bispedømmets helgener Crispin og Crispinian, malerier, grafiske værker, skulpturer, liturgiske klæder og kostbare møbler. Blandt de særligt betydningsfulde genstande er bl.a. værker af »Mesteren fra Osnabrück« samt den silkepræstekjole, der tilhørte Benno II. af Osnabrück fra det 11. århundrede.

Podcast »Domgeflüster – Hemmeligheder under hvælvet« (tysk)
Elever fra Angelaschule Osnabrück har i 2026 udarbejdet seks podcast-afsnit om katedralens særlige træk. De giver de besøgende et indblik i relikvietunnelen, det store katedralorgel samt gådefulde og skjulte historier fra katedralen. Projektet blev gennemført i samarbejde med domkirkens skatkammer og bispedømmets museum og blev støttet af den tyske fond for bevarelse af kulturarv (Deutsche Stiftung Denkmalschutz).