Dom St. Peter

Den senromanske katedral Sankt Peter, den romersk-katolske katedral i bispedømmet Osnabrück, står på katedralens forplads. Den første kirke blev bygget så tidligt som i 785 af den frankiske konge og senere kejser Karl den Store. Fem år tidligere havde han allerede grundlagt en missionscelle på Hasefurt og dermed lagt grundstenen til byen Osnabrück. Bispedømmet Osnabrück blev grundlagt omkring år 800. I det 9. århundrede ødelagde normannerne den første katedral, men den blev genopbygget. Dens nuværende form skyldes i høj grad biskop Adolf von Tecklenburgs byggeaktiviteter i det 13. århundrede.

Strukturelle træk

De tre tårne i forskellige størrelser er slående. Under reformationen blev det sydlige tårn genopbygget i gotisk stil fra 1509 til 1544 ved hjælp af materiale fra det tidligere nedrevne tårn. En af grundene til dette var de hævede kirketårne på Sankt Katharinen og Sankt Marien. De katolske gejstlige ønskede ikke at stå tilbage for katedralens tårnhøjde. Et andet særligt træk er rosenvinduet over vestportalen, som blev skåret ind i facaden under overgangen fra romansk til gotisk. Det lukker lys ind i kirkebygningen og er et ekko af begge arkitektoniske stilarter. Udefra ser det gotisk ud, mens det inde i katedralen er romansk.
Kuppelhvælvet (spidsbuehvælvet) i midten af det treskibede kirkeskib er lige så højt som de søjler, der bærer det. Katedralen har i sit bindingsværk i alt 15 fag (afstanden mellem søjlerne). Mens hvælvingerne i skibet er ret spidsbuede og svarer til den gotiske stil, har ydermurene de rundbuede dør- og vinduesåbninger, der er typiske for den romanske stil. Bygningen er næsten 100 meter lang, selv om det ikke ser sådan ud ved første øjekast. De romanske arkitekter var opmærksomme på dette og forhindrede den visuelle forkortelse ved at skabe uro i siderne og en stadig stejlere og højere hvælving.

Katedralen gennemgik senere ændringer i det 17. og 18. århundrede, hvor de gotiske spir blev erstattet af barokke kupler. Alexander Behnes, som var ansvarlig for bevarelsen af katedralen fra 1882 til 1910, udførte yderligere tilføjelser og ændringer. Under bombeangrebet på Osnabrück den 13. september 1944 blev katedralens tag og de barokke spir og tilbygninger ødelagt. Under genopbygningen fik tårnene deres nuværende pyramidetage, som understreger katedralens romanske karakter.

Katedralens særlige kendetegn

Katedralens historiske inventar omfatter højalteret og korstolene af Osnabrück-billedhuggeren Heinrich Seling fra 1894-1905. Apostelfigurerne fra det 16. århundrede på midtskibets søjler og prædikestolen af rødlig kunstmarmor fra 1752 er blandt de få bevarede værker af rokokokunst.

Det monumentale triumfkors fra omkring 1230 er imponerende. Med en korpushøjde på 3,85 meter er det det største kors af sin art i hele Tyskland. Med sine næsten 800 år er det også et af de ældste stykker udstyr i katedralen. Som det var almindeligt på den tid, indeholder denne Jesus af egetræ også et relikvie i hovedet. Jesusfigurens fødder er sømmet fast til korset med to søm. Dette afspejler den middelalderlige romanske forståelse af korsfæstelsesscenen. I den senere gotiske periode blev begge fødder generelt kun krydset og holdt fast på korset med ét søm.

Dåbsfadet af bronze (også kendt som en fünte = kilde) i romansk stil stammer fra omkring 1225 og blev brugt til ritualet med dåb af hele kroppen. Til det formål skulle den, der skulle døbes, nedsænkes helt i karret. Fontænerne, der blev brugt til dette, blev på forhånd placeret så langt væk fra alteret som muligt, da de døbte stadig var udøbte og derfor ikke skulle komme ind i kirken så meget som muligt. Disse springvand blev også opvarmet: Et lille bål blev tændt uden for kirken, sten blev placeret i det og derefter brugt til at opvarme kedlen.

Katedralen har to orgler: Det nuværende hovedorgel stammer fra 2003 og har 53 stemmer. Der er også et lille kororgel i det nordlige tværskib.

Stiftsmuseet

Domkapitlet og stiftsmuseet, der blev grundlagt i 1918, ligger lige ved siden af domkirken og dækker 500 m² udstillingsareal. Her vises genstande fra over 1000 års stiftshistorie i en permanent udstilling. Ud over katedralens skatkammer omfatter de relikvier af bispedømmets helgener Crispin og Crispinian, malerier, grafik, skulpturer, liturgiske klæder og kostbare møbler. Særligt vigtige genstande er værker af "Mesteren fra Osnabrück" og Benno II af Osnabrücks præstekjole i silke fra det 11. århundrede.