Lucy van Kuhl: "Geschickt verpackt"

Vi lever i en tid, hvor emballagen ofte synes at være vigtigere end indholdet: Hver eneste simple chokoladebar bliver gennem reklamer til en eksklusiv smagsoplevelse, viceværten får i stedet for en lønforhøjelse den eksklusive titel »facility manager«, og kærligheden springer ikke længere som før med Amor’s tilfældige pil, men kommer skræddersyet og algoritmebaseret ind i vores liv via Tinder og Parship. Tyskeren Heinz Günter klæder sig pludselig i en stribet trøje og en baskisk kasket på sin ferie i Frankrig og undrer sig over, at han trods baguetter under begge arme ikke bliver opfattet som Jean Pierre… Indpakningen er jo ikke alt. Lucy van Kuhl pakker også sine indsigter yderst behændigt ind i sit femte program: Skøre betragtninger indhylles i blide klavertoner, bittesmå observationer fra livets kant forstørres med det store poetiske forstørrelsesglas, og tristessen på et plejehjem forvandles pludselig gennem et lag af fantasi til en medrivende fest for de over 80. Delikat melankoli møder larmende vrøvl, klassisk klaver møder boogie-woogie, og hvis De tror, at sådan noget ikke harmonerer sammen – så er Lucys sprudlende fantasi et stærkt, strålende gavebånd, som hun med legende lethed holder det hele sammen med – og meget behændigt indpakket. Lucy van Kuhls værk »Geschickt verpackt« er en blanding af politisk samfundskritik, der er både bidende og humoristisk, og dybsindige, melankolske sange. Kritikken er indpakket i teksterne, der ofte er humoristiske og billedrige, og i kommentarerne mellem sangene, som for eksempel i en kritik af »gældsbremsen« eller af fordomme over for forskellige grupper. Nenad Uskoković, en musikalsk multitalent, akkompagnerer Lucy på cello.